Logo

Æblefisk af smørdej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æblefisk af smørdej

 

Lav en lækker smørdej med masser af sprøde lag. Æblefyldet er krydret med frisk ingefær og citron. Du kan drysse æblefiskene med kanelsukker i stedet for perlesukker og mandelflager.

Giver 6 stk. Arbejdstid: 1 time og 15 min. Køletid: 30 min. Koge-/bagetid: 30 min.

 

#

Smørdej:

150 g smør

300 g hvedemel

¼ tsk salt

¾-1 dl iskoldt vand

 

Fyld:

500 g kogefaste æbler

½ økologisk citron

10 g frisk ingefær

3 spsk muscovadosukker

 

Pynt:

1 æg

evt. 2-3 spsk perlesukker eller mandel-/hasselnøddeflager

*

 

Sæt 100 g smør i fryseren og skær resten i små terninger.

Bland mel, salt og smørterninger i en foodprocessor.

Saml hurtigt dejen med det iskolde vand og rul det ud til et rektangel (20x30 cm) på et meldrysset bord.

Riv halvdelen af det frosne smør henover dejen, men lad ca. ½ af dejen i den ene ende gå fri.

Fold stykket uden smør ind over smørret og derefter den sidste ende ind over den, så dejen ligger i 3 lag.

Drej dejen, så den korte ende vender mod dig selv.

Rul dejen ud til et rektangel, og gentag med smør og foldning.

Pak dejen ind, og sæt den i køleskabet i 30 min.

 

Skræl og udkern æblerne. og skær dem i små stykker (1 cm).

Vask citronen og riv skallen fint.

Skræl ingefæren og hak den fint.

Bland ⅔ af æblerne med citronskal, ingefær, sukker og 2 spsk citronsaft i en gryde, og giv det et opkog under låg.

Skru ned, og lad det simre i ca. 8 min. under låg.

Tilsæt de sidste æblestykker, og kog igennem i 2-4 min under omrøring, til væsken er kogt ind. Hæld kompotten ud på et fad og lad den køle af.

 

Rul dejen ud til et rektangel (ca. 30x36 cm) på et meldrysset bord.

Del den i 6 rektangler (12x15 cm).

Læg ca. 1 dl fyld på den ene halvdel af hvert dejstykke, men lad en 1 cm kant stå fri.

Fold dejen over fyldet (lige eller diagonalt), og tryk kanterne godt sammen med en gaffel.

 

SÆT dejpakkerne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg, og drys evt. med perlesukker og mandelflager eller rids et mønster i dejen med en lille spids kniv.

Skær 2-3 små slidser i hver og bag dem ved 220 °C i ca. 20 min.

 

TIPS: Bland evt. en håndfuld friske blåbær eller lidt soltørrede tranebær i æblefyldet.

Du kan også bruge færdigkøbt butterdej i stedet for den bedste hjemmelavede smørdej.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.079 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her