Logo

Pizza med tomatsauce – for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med tomatsauce – for børnekokke 

 
Her er opskriften på en pålidelig hverdags-pizzadej, som også kan bruges til brød. Den bliver bedst, hvis man bruger italiensk tipo 00-mel. Det giver dejen en skøn, glat konsistens. Man kan dog også bruge almindeligt hvedemel.
Tilberedningstid:1 time. antal portioner: 8. Denne opskrift er nem at lave.

 
# Ingredienser
PIZZADEJ
1 kg hvedemel
(Helst Tipo 00 eller mel med højt glutenindhold)
1 spsk salt
50 g gær
1 spsk sukker
4 spsk olie
6,5 dl vand

 
TOMATSAUCE
2 spsk olie
4 fed hvidløg
1 dl frisk basilikum
3 dåser flåede tomater
1 spsk salt
1 knivspids peber

 
* Tilberedning
Dejen:
Sigt mel og salt ud på en ren bordplade og lav en fordybning i midten.
Bland gær, lunkent vand, olivenolie og sukker i en kande og lad det stå et par minutter, inden det hældes ned i fordybningen.
Træk melet ud fra kanten og ind i væden med en gaffel.
Bliv ved med at blande det.
Når dejen er nogenlunde samlet, arbejder man resten af melet i med rene, meldryssede hænder.
Ælt, indtil dejen er glat og elastisk.

 
Lad dejen hæve:
Drys dejen med mel, læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve til dobbelt størrelse i stuetemperatur. Det tager cirka 1 time.

 
Tomatsauce:
Kom olie på en stor, varm teflonpande.
Tilsæt hvidløget og ryst det rundt.
Når det begynder at tage en smule farve, tilsættes basilikum og tomater.
Mas tomaterne ud med bagsiden af en grydeske.
Smag saucen til med salt og peber.
Når det kommer i kog, tages panden af.
Si saucen gennem en grovmasket si.
Større stykker moses igennem med grydeskeen.
Kassér den tomat og basilikum, der ligger tilbage, men husk at skrabe al den lækre sauce fra bagsiden af sien ned i skålen.
Hæld saucen tilbage i panden, bring den i kog og lad den simre i 5 minutter for at koncentrere aromaerne.
Den er klar, når konsistensen er perfekt til at smøre på pizza.

 
Nu skal pizzaerne gøres klar:
Tænd ovnen på 225 °C.
Slå dejen ned på et meldrysset bord.
Del dejen op i 8 portioner.
Rul pizzaerne ud i ca. ½ cm tykkelse, smør tomatsauce på.
Og tilsæt ost eller andre ingredienser efter smag.
(Se et udvalg af ingredienser der kan kommes på din Pizza)
Bag pizzaen ca. 10 min i den varme ovn, til den er gylden og lækker.  

 
TIP:
Tomatsaucen kan holde sig en uges tid på køl.
Du kan også fryse mindre portioner, evt. i en isterningbakke.
Pizzadejen kan enten bruges straks eller opbevares på køl eller i fryseren, indtil man vil bruge den.
Man kan også rulle pizzaerne ud i ½ cm tykkelse på forhånd, lægge olieret, meldrysset alufolie imellem og dække dem med husholdningsfilm.
Så kan de stables i køleskabet, klar til brug.

 
Se alle opskrifter for børnekokke

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 400 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her