Brug de skønne nye
kartofler som snacks - det er nemt, og der er mange muligheder for
smagssammensætninger. Kig i køleskabet og brug, hvad du har, fx en lille
rest pesto, soltørrede tomater eller lidt mayonnaise. Her får du nogle af vores
yndlings-kombinationer.
Friskkogte små kartofler med toppings
Arbejdstid: 30 min.
Koge/stegetid: 20 min. 4 personer
# Ingredienser til Friskkogte små kartofler
med toppings:
12 nye kartofler
Ærtepure og bacon:
50 g grønne ærter
(friske eller frosne)
1 spsk friskreven
parmesanost
½ tsk reven
citronskal (økologisk)
1 spsk cremefraiche
eller piskefløde
salt og peber
2 skiver stegt bacon
evt. ærteskud
Tapenede og gedeost:
3-4 tsk
oliventapanade
30 g frisk gedeost
Sennep og skinke:
3-4 tsk dijonnaise
(se tips)
2 skiver lufttørret
skinke (skagen, parma, serrano)
1 grøn asparges
eller 1 forårsløg
*
Sådan laves Friskkogte
små kartofler med toppings:
Skrub kartoflerne
rene og kog dem 8 min. i velsaltet vand.
Tag gryden af varmen
og lad kartoflerne trække møre under låg ca. 8 min.
Læg kartoflerne i
koldt vand i 1 min. for at stoppe kogningen og lad dem så dryppe af.
Med ærtepuré. Blancher
ærterne i kogende, letsaltet vand ½ min., hæld dem i en sigte og skyl med koldt
vand.
Blend ærterne med
parmesan, citronskal og cremefraiche eller fløde og smag til med salt og peber.
Halver 4 kartofler
og top med ærtepuré og sprød bacon.
Pynt evt. med
ærteskud.
Med tapanade: Halver
4 kartofler og top med tapenade og gedeost.
Med sennep: Halver 4
kartofler og top med dijonnaise.
Steg skinkeskiverne
sprøde på en varm pande og knus dem over kartoflerne.
Pynt evt. med tynde
skiver asparges eller forårsløg.
Tips: Dijonnaise er
sennepsmayonnaise. Du kan selv røre en dijonnaise af 4 spsk mayonnaise, 1-2 tsk
dijonsennep, en smule citronsaft, salt og peber.
Sprødbagte kartofler med røget fisk og dild
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 30 min. 2-4 personer
# Ingredienser til Sprødbagte kartofler med
røget fisk og dild:
250 g nye kartofler
250 g groft salt
100 g varm røget
fisk (makrel, laks, ørred, sild)
2-3 spsk skyr,
syrnet fløde eller cremefraiche
1 økologisk citron
salt og peber
3-4 stilke dild
*
Sådan laves Sprødbagte
kartofler med røget fisk og dild:
Skrub kartoflerne
rene og læg dem på et tykt lag groft salt i et ovnfast fad.
Bag dem møre og
sprøde i ovnen ved 200 °C i 25-30 min.
Pluk fisken fri for
skind og ben og mos den med en gaffel eller i en foodprocessor med
pulseknappen.
Vend fisken sammen
med syrnet fløde eller lignende og smag til med fintrevet citronskal,
citronsaft, salt og peber.
Tilsæt 1 spsk.
fintsnittet dild.
Server de sprøde
kartofler toppet med fiskesalaten - eller anret tingene hver for sig.
Pynt evt. med dild.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin
----------- ooo OÔO ooo -----------