Server kyllingelever, der er stegt med bacon og champignon,
med masser af godt brød.
Kyllingelever i en nem og hurtig opskrift. Fantastisk til en
dag hvor der skal hygges lidt ekstra.
Kyllingelever udgør en fin lille ret til tapas.
Til 4 personer Tilberedningstid: ca. 20 min.
#
500 g kyllingelever gerne fra frost
100 g baconstykke i skiver
150 g champignoner
salt og peber fra kværn
barbecue krydderi
olie til pensling
hvidlkøgsbrød eller hvidløgsflûte
*
1. Skær kyllingeleverne en gang over.
Hvis de er frosne, skal de kun tøes halvt op.
2. Skær baconskiverne i firkanter, der sættes skiftevis på
lange spid med lever og rensede champignon.
Drys rigeligt peber over samt lidt barbecue krydderi.
Dryp olie over.
3. Grill leverne på risten.
De skal kun have et par minutter på hver side.
Pensl med olie nogle gange under stegningen.
Vend spiddene ofte.
Først til sidst drysses med salt.
4. Tilbehør kan fx være en æble-hvidkålssalat med
flødedressing samt lun flûte.
Variationer:
Kyllingelever smager også dejligt sammen med
ananasterninger, miniløg, cocktail-pølser eller små cherrytomater.
Hvidløgs-flûte:
Alle slags spidstegt kød og fjerkræ smager dejligt sammen
med hvidløgsflûte.
Små flûte flækkes på langs, lange flûte skæres desuden i
mindre stykker.
Smør krummen med rørt smør og drys med hvidløgssalt efter
smag.
(Eller smør med rørt kryddersmør).
Læg flûten sammen og anbring den på grillen ude i kanten,
hvor varmen ikke er så stærk.
Vend den af og til.