En slags åben ravioli med fyld ovenpå i stedet for indeni. Af hjemmelavet pastadej, som kan udrulles med håndkraft, selv om det nu er lettest at bruge en pastamaskine - ægte pastafreaks har den garanteret stående, for alle andre er den en god investering.
Til 2 personer æltes
100 g fint durummel
med 1 æg og 1 tsk olivenolie.
Læg dejen i en plastpose, og lad den hvile ½ time.
Rul den ud i fine, tynde plader, skær i store kvadrater, og kog 4 minutter i saltet vand.
Sørg for at dryppe pladerne godt af, inden du anretter.
Udsten 100-150 g sorte oliven.
Hak olivenkød sammen med 1 lille rød chili, flækket og uden kerner, samt 2 tsk timianblade, bland med flager af varmrøget laks, ca. 140 g, og drys det over pastapladerne