15 stk
125 g hvedemel 
1 ½ tsk bagepulver 
1 tsk sukker 
¼ tsk salt 
1 tsk vaniljesukker 
1 ½ dl sødmælk 
½ dl øl 
3 æggeblommer 
50 g smeltet margarine 
3 stiftpiskede æggehvider 
50 g margarine til bagningen 
strøsukker og syltetøj.
Hvedemel, bagepulver og krydderier sigtes sammen og røres med mælken til jævning. øl og æggeblommer tilsættes. Lige før bagningen blandes margarine i. Æggehviderne vendes i med let hånd. Panden varmes.
I hvert hul dryppes lidt smeltet fedtstof, og hullet fyldes ¾ med dej. Æbleskiverne vendes, når de er faste i bunden, og bages ved jævn varme ca. 8 min. De vendes ofte med en gaffel. De serveres, varme med strøsukker og syltetøj. De kan lægges i bradepanden og varmes lige før serveringen i forvarmet ovn ved 200ºC i ca. 10 min.