Logo

Avocadomousse og rejesauce - glutenfri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne lette mousse, der skal serveres med en blød, velsmagende sauce er en elegant forret. Server fx retten i 6 separate skåle i stedet for i en stor; det klæder retten bedst. 

Til mousse'n:
1 spiseskefuld klar husblas
2 store, modne og skrællede avocado
1,25 dl yoghurt naturel
1,25 dl mayonnaise
Saften fra 2 limefrugter
Salt efter behag
Tabasco-sauce eller cayennepeber efter behag
6 kæmpe-rejer, kogt og pillet
Olivenolie
 
Til rejesaucen:
250 g kogte og pillede rejer
2 spiseskefulde mayonnaise
Saften fra 1 limefrugt
Salt og peber efter behag
Friskhakket persille som garnering
 
Opløs husblasen i ½ kop vand i en lille kasserolle.
(Tilsæt altid pulveret til væsken; aldrig omvendt!).
Rør grundigt rundt og lad det hvile 1-2 minut­ter; hvis husblasen ikke er helt opløst, så sæt den på lav varme et par minutter og rør rundt.
Blandingen må ikke koge.
Når den er blank og lind så tilsæt limesaften.
Skær avocadoerne i mellemstore stykker og kom dem i en blender sammen med yoghurt, mayonnaise, den limesaft, der er tilbage, salt og tabasco­sauce (eller cayennepeber) og blend det hele til en fin creme.
Tilsæt den opløste husblas og rør grundigt rundt.
Smør 6 skåle let med olivenolie, portionsskåle er ideelle.
Læg en kæmpe­reje i hver skål.
Læg avocado-blandingen ovenpå og stil skålene til afkøling i mindst 2 timer.
I mellem tiden kan du lave rejesaucen.
Det behøver ikke at være rejer af den bedste kvalitet, da de alligevel skal blendes.
Frosne, optøede rejer egner sig fortrinligt.
Læg dem i blenderen sammen med mayonnaise og limesaft og 1-2 spiseskefulde vand.
Blend indtil saucen har en konsistens som tyk creme.
Hvis du ikke har en blender, så skær rejerne i bittesmå stykker og bland dem sammen med de andre ingredienser.
Tilsæt salt og peber efter behag.
Når mousse'n har sat sig, så vend den ud på hver skål med en varm, skarp kniv. Ved servering hældes der rejesauce rundt om hver mousse og den garneres med lidt friskhakket persille.
 
390 kcal; 20 g protein; 33 g fedt, heraf 6 g mættet; 3 g kulhydrat; 2 g fibre, 1201 mg natrium; 157 mg kalcium
 
Alternativ: Guacamolemousse
Lav avocado-mousse'n som beskrevet ovenfor. Erstat reje-saucen med en grønsags- eller vineddikedressing. Bland ½ skrællet, kernefri og snittet agurk, 1 rød, kernefri, snittet peberfrugt, 1 fint hakket løg, 1 fint hakket tomat sammen i en skål. Tilføj 2 spiseskefulde Vinaigrette og lidt stødt chili. Bland det hele grundigt sammen, indtil grønsagerne er svøbt ind i dressing. Læg en pæn portion på hver tallerken sammen med avocado-mousse'n.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.615 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her