1 ½ kg overhængt okseinderlår 
1 løg 
75 g champignon
100 g skinke 
1 tsk rasp 
½ tsk rosmarin 
1 æg 
2 spsk  hvedemel 
½ tsk salt 
¼ tsk peber 
75 g smør/margarine 
¼ liter suppe 
¼ tsk engelsk sauce 
Kulør
Køb den tykke ende af inderlåret og flæk det først på langs, derefter skæres kødet i 8 tykke skiver. 
Bøfferne ridses næsten igennem, så der fremkommer en lomme. 
Finthakket løg, rå champignoner og skinke blandes med rasp, rosmarin og æg til en fars, der fordeles i lommerne. 
Bøfferne lukkes sammen med kødnåle. 
De vendes i krydret hvedemel og brunes hurtigt i fedtstof på panden. 
Bøfferne lægges i ovnfast fad. 
Panden koges af med suppe, der krydres og farves med kulør. 
Skyen kan jævnes lidt eller koges ind. 
Den hældes i fadet, der dækkes med låg eller folie og stilles i ovnen ca. 1 time ved 165ºC, alt efter kødets mørhed. 
Hertil serveres råstegte kartofler og salat.