
 
 
Den sprøde, solmodne smag af tomater er det vigtigste i denne ret. Som i enhver anden opskrift med tomater er frugtens kvalitet altafgørende. Hvis man ikke kan få fat i gode tomater, så er en tomatsauce lige så anvendelig, men retten har så ikke den umiddelbare friskhed. 
 
500 g modne tomater 
2 spiseskefulde olivenolie 
1 stort, hakket løg 
2 fed knust hvidløg 
1 laurbærblad 
1 teskefuld tørret oregano 
Salt og peber efter behag 
800 g torskefilet 
2 hakkede, hårdkogte æg som garnering 
En håndfuld friskhakket persille som garnering 
 
Forvarm ovnen til 180ºC. 
Smør et gratinfad med olie. 
Skær et snit i skindet på hver tomat og læg dem i kogende vand i 15-20 sekunder, så er de nemmere at flå. 
Tag dem op med en ske og kom dem i koldt vand med det samme. 
Lad dem ligge der 1 minut og tag dem så op. 
Det er nu nemt at fjerne skindet (hvis ikke, så kog dem i yderligere 20 sek). 
Hak de flåede tomater groft. 
Varm 2 spiseskefulde olivenolie i en kasserolle på middelvarme og blødgør løg og hvidløg i olien. 
Når blandingen er blank, men ikke brun, så tilsæt tomaterne derefter laurbærbladet og oregano. 
Kom salt og peber i efter behag. 
Bring langsomt blandingen i kog og lad retten simre i ikke mere end 5 minutter, så tomaterne ikke ender som grød, men stadigvæk har form. 
Skær torskefileterne i passende stykker til de enkelte portioner, så hver får ca 200 g 
Læg dem i det smurte gratinfad og tilføj salt og peber. 
Hæld den varme tomatblanding over torskestykkerne og anbring fadet i den forvarmede ovn i 15-20 minutter. 
 
290 kcal; 42 g protein; 10,5 g fedt, heraf 2 g mættet; 7 g kulhydrat; 2 g fibre; 175 mg natrium; 54 mg kalcium 
 
Alternativ: Bagt helleflynder eller pighvar 
I ovennævnte opskrift kan man også bruge fileter af helleflynder eller pighvar i stedet for torskefileter. Men selvom fileter af helleflynder og pighvar måske er at overdrive en smule, så er de ganske anbefalelsesværdige. De skal bages i længere tid: cirka 30 minutter. 
 
Fisk, bagt i alufolie 
Fileter af torsk, kuller og sej eller fileten af helleflynder og pighvar kan bages i alufolie, således at de bevarer deres væde og smag. Bland en pasta i en morter ved at sammenrøre 6 spiseskefulde olivenolie, 2 hakkede skalotteløg og 4 spiseskefulde blandede urter som f. eks. persille, dild og basilikum. Tilsæt salt og friskkværnet sort peber efter behag. Læg fileterne i hver sit stykke alufolie, dæk dem med urtepastaen og pak det omhyggeligt ind i foliet; sørg for, hele retten er pakket godt sammen. Læg "pakkerne" på en smurt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn (200ºC) i 20-30 minutter. Server fileterne fra alufolien, garneret med citronbåde.