
 
Kogetid i trykkoger: 25 min. 
# Ingredienser
¾ kg oksekød i skiver, oksebov-klump eller mellemskært 
3 spsk hvedemel 
salt, peber 
3 spsk smør eller margarine 
2 skivede løg 
2 laurbærblade 
3 dl vand 
evt. kulør 
* Tilberedning
Bank kødskiverne let og vend dem i salt- og peberblandet hvedemel. 
Brun dem i fedtstoffet i trykkogeren sammen med de skivede løg. 
Kom laurbærblade ved og tilsæt halvdelen af væden. 
Læg låg på gryden og bring den på tryk. 
Lad det stege i 25 min. 
Tag trykket af gryden, hurtigt eller langsomt. 
Tag kødet op og kom det i et halvdybt fad. 
Hæld resten af vandet i og bring skyen til kogepunktet. 
Smag den til med salt og peber og kom evt. kulør i. 
Hæld saucen over kødet i fadet. 
Kartoffelmos serveres til.