
 
 
 
500 g kartoffel kogt og moset 
ca. ¾ dl hvedemel 
2-3 æg 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
1 tsk kanel 
ca. 100 g smør 
ca. 20 victoriablommer 
* 
 
De kogte kartofler moses godt med en gaffel. 
Æg og hvedemel røres i sammen med smør og krydderier. 
Dejen skal gerne være sej og fast. 
Hvis dette ikke er tilfældet, æltes der mere smør i dejen, der stilles til hvile ca. 20 min, før den rulles ud. 
Dejen udrulles til en firkant og udskæres i mindre firkanter, der er 6-7 cm store. 
Blommerne udstenes og dyppes evt. i sukker, før de kommes på hver dejfirkant. 
Dejen pakkes godt omkring blommen, og disse blommerisoller kommes med hulske i en gryde med letsaltet vand, der er bragt i kog. 
Bollerne koges ca. 10 min. og tages dernæst op med en hulske og drypper af, inden de rulles i rasp eller kokosmel. 
De serveres gerne med saftsauce.