
3 ½ dl kokosmel ( ca. 125 g )
2 dl flormelis ( ca. 100 g )
50 g smør
2 spsk piskefløde
1 ½ tsk finrevet appelsinskal ( kan udelades! )
150 g mørk chokolade ( ca. 55% kakao )
Pynt: Kokosmel
*
Kom kokosmel, flormelis, smør, piskefløde i en tykbundet gryde.
Varm blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min.
- Blandingen skal være fast og sammenhængende.
Tag gryden af varmen, og smag evt. til med appelsinskal.
Form den varme kokosblanding med to teskeer (kan godt være lidt svært) til 50 små kokosæg eller 25 store, formet med spiseskeer.
Læg dem på en bakke/ tallerken med bagepapir.
Stil æggene tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller til de er kolde
Del chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål i vandbad eller i mikroovnen.
Læg et kokosæg på en gaffel og vend hurtigt ægget i den smeltede chokolade.
Stil det overtrukkede æg tilbage på bakken, og pynt med kokosmel.
Overtræk og pynt resten.
Stil kokosæggende tildækket i køleskabet til chokoladen er stivnet ( ca. 30 min. )