
 
De små chokoladedesserter er lynhurtige at tilberede, men
skal have lov at køle i mindst 1 time. 
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 10
min. Kogetid: 3 min. 
 
#
3 spsk rørsukker 
2 spsk majsstivelse 
3 dl mælk 
125 g mørk chokolade 
 
Tilbehør: 
evt. flødeskum 
*
 
Rør sukker, majsstivelse og mælk sammen i en gryde, og kog
det igennem under omrøring. 
Tag gryden af varmen, og tilsæt grofthakket chokolade. 
Rør til chokoladen er smeltet, og fordel buddingen i 2
portionsskåle eller glas. 
Stil dem koldt i mindst 1 time. 
Server evt. med lidt flødeskum på toppen. 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin