1 kylling (mindst 1600 gr.) 
1 citron 
½ spsk  rørsukker 
1 spsk  havsalt og peber fra kværn.
Kyllingen skæres i passende stykker – lårene i 2, brystet i 4 dele. Blend eller hak det gule af citronskallen med salt og sukker. Kom kyllingestykkerne i en skål med citronskalsblandingen. Kværn rigeligt med peber over. Massér krydderiblandingen ind i kødet. Mariner i et par timer ved stuetemperatur eller  12-24 timer i køleskab.
Indstil ovnen på 225º. Fordel kyllingestykkerne i et ovnfast fad eller en bradepande. Hæld 1 dl  Vand ved og steg i ca. 30 min. Brysterne lidt mindre end lårene. Vend stykkerne under stegningen.
Blomkålscouscous: 
1 stort blomkål 
20 gram smør 
friskrevet muskat, salt og peber fra kværn
Blomkålet rives til blomkålsperler. Blancheres, det vil sige koges, i letsaltet vand i 30 sekunder. Hældes i en sigte og afdryppes. Smelt de 20 gr. smør i en gryde. Kom kålen i. Ryst den rundt. Krydr lidt diskret med muskat, salt og peber. Serveres rygende varm til kyllingen.