Logo

Dommedags-burritos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 dåse baked beans
1-2 salatløg (hellere store end små)
4 store fed hvidløg
4 spiseskefuld stødt mexikansk chilipulver
2 teskefulde korianderfrø
2 teskefulde spidskommen
2 kapsler hel kardemomme
4 tomater
1 stor håndfuld friskhakket koriander (bedste kvalitet i de orientalske
grønsagsmarkeder)
3 nelliker
4 spiseskefulde stegefedt (olie kan også bruges)
1 lille bæger craime fraiche
100 gram reven cheddar ost (eller lignende)
syltede jalapeno-pebre (kan erstattes med friske chilier)
eddike
sukker
1 pakke friske hvedemel-tortillas (fås i de fleste supermarkeder)
 
Bønner for de tålmodige:
I retten bruges udkogte bønner, eller baked beans fra dåse.
Lad et halvt kilo bønner (de mørkerøde kidney-bønner) stå i blød i rigeligt vand natten over.
Næste dag koges de i det samme vand 1-2 timer - indtil de er meget
bløde.
Under kogningen kan tilsættes salt, løg, bacon eller hvad man nu
har lyst til.
Det hjælper altsammen. Fra dette punkt behandles bønnerne
som dåsebønner.
Salsa:
Hak et halvt løg, 2 tomater, et fed hvidløg, 3-7 stærke chilier (alt efter
smag) og to kviske frisk koriander.
Tilsæt en teskefuld knuste korianderfrø og to spiseskefulde eddike, en spiseskefuld sukker, lidt salt op peber.
Dækkes til og anbringes i køleskab i mindst en time.
Burrito:
Knus spidskommen, nelliker, kardemomme, korianderfrø, chilipulver og to
fed hvidløg i en morter til de danner en sammenhængende pasta, hak
resten af løgene.
Varm fedtstoffet på en pande til det næsten ryger, steg krydderierne et par minutter.
Tilsæt de kogte bønner/dåsebønner og steg i 10 minutter for lavt blus. Med en gaffel moses bønnerne på panden og løgene tilsættes, derefter anbringes bønnemassen i en skål til senere brug.
Varm forsigtigt fire meltortillaer på panden på begge sider.
De må ikke blive sprøde.
Spred en portion af bønnemassen ud på hver tortilla, drys med hakkede tomater, løg og koriander og rul dem sammen som pandekagepakker.
Læg de torpedoformede burritoer på et ovnfast fad og drys dem med reven ost og nogle få jalapeno-chilier.
Sæt dem i en 200°C varm ovn i 5 minutter eller til osten er smeltet.
Tag dem ud af ovnen, spred et tyndt lag craime fraiche ovenpå og
dernæst et par skefulde salsa.
Drys eventuelt med hakket koriander.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.047 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her