Logo

Fødselsdagskage - diabetiker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dej:
125 g smør eller plantemargarine
60 g Atwel
1 knsp salt
1 tsk revet skal af 1 usprøjtet appelsin
2 æg
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 spsk letmælk
Fedtstof til formen.

Fyld:
70 g nougat
20 g cremefraiche 9 %

Glasur:
75 g mørk chokolade
1 spsk piskefløde
1 spsk mandelflager til pynt.

Smør en randform (Diameter 16 cm. indhold 1 liter), og forvarm ovnen til 200ºC. Varmluft til 175ºC.

Pisk fedtstoffet let og luftig sammen med Atwel.

Tilsæt salt og appelsinskal, og pisk det sammen.

Rør æggene i, et af gangen.

Bland hvedemel og bagepulver, og rør det skiftevis med mælken.

Fyld dejen i formen, og bag kagen i ca. 40 minutter.

Lad den køle af, inden den vendes ud af formen og køler helt af på en bagerist.

Varm nougat i en skål i vandbad, og rør cremefraichen i når det er let afkølet.

Del kagen i bunde med en skarp kniv, smør fyldet på, og læg kagen sammen.

Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den sammen med piskefløden i en skål i vandbad. Smør glasuren på kagen.

Rist mandlerne på en tør pande og strø dem på kagen.

1 stykke af fødselsdagskagen svarer til 60 gram franskbrød med 15 gram smør.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.527 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her