1 ½-2 kg  lammekølle 
 salt
 peber
250 g  hakket lammekød
2 spsk  rasp
1 æg
½-1 dl  fløde
3-4 spsk  persille
1 fed hvidløg
½-1 tsk  herbes de provence
 salt
 peber
 
Stegning: 
50-75 g  smør
¾ l vand eller bouillon
 
sauce: 
 stegesky
2 dl  fløde
Udben lammekøllen eller få slagteren til at gøre det og lad gerne skankbenet blive siddende.
Bland det hakkede lammekød med rasp og rør æg og fløde i.
Tilsæt hakket persille, evt. hvidløg, provence-krydderi, salt og peber.
Fordel farsen i den udbenede kølle og sy med bommuldsgarn.
Krydr med salt og peber og kom smørklatter ud over oversiden på køllen.
Læg den i en bradepande og hæld ca. ¾ l. vand eller bouillon ved.
Sæt køllen i ovnen ved 200 º ca 1 ½ time.
Si stegeskyen ned i en gryde og bring den i kog. 
Tilsæt fløden, jævn saucen let og smag til med salt og peber.
Lad kødet hvile 15-20 min, før det skæres i skiver .
Giv ovnstegte kartofler, saucen og smørdampede løg og gulerødder til
Ovnstegte kartofler:
Beregn 1-2 mellemstor e kartofler pr. person.
Skræl kartoflerne, del dem på langs og tør dem.
Sæt kartoflerne i en smurt bradepande, krydr med salt og peber og kom lidt smør på hver kartoffel.
Sæt kartoflerne i ovnen ved 200 º 1-1 ¼ time.