
 
Ideelt til weekenden. Kartofler, fisk og grønsager simrer
møre sammen i ovnen. En sund ret som næsten laver sig selv. Let mad.
• Fisk indeholder meget letfordøjeligt protein men kun lidt
fedt. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner
 
# Råvarer til Fisk i bradepande 
6-7 kartofler, 450 g 
750 g sejfileter (eller torsk) 
1 citron 
salt og peber 
5 tomater 
3 forårsløg 
1 zucchini 
1 kvist frisk rosmarin 
1 ½ dl cremefraiche 
½l letmælk 
1 æg 
100 g lagret Danboost i tynde skiver 
fedtstof til fadet 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Skrub kartoflerne og kog dem til de er næsten møre, ca. 20
min. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
Skær fiskefileterne i store tern og læg dem i en skål. 
Riv halvdelen af citronskallen og bland det med fisken. 
Pres citronen og bland saften med fisken. 
Drys med salt og peber. 
 
2 Skold og flå tomaterne og hak dem groft. 
Gør forårsløgene i stand og hak dem. 
Skyl zucchinien og skær den i skiver. 
Nip rosmarinbladene af stilken og hak dem. 
Bland alle disse ingredienser med fisken. 
 
3 Spul kartoflerne med koldt vand. 
Pil dem og skær dem i ½ cm tykke skiver. 
Smør et ovnfast fad eller en bradepande med smør. 
Læg kartoflerne i et lag i bunden af fadet og læg fisk og grønsagsblanding
ovenpå. 
 
4 Pisk creme fraiche sammen med mælk og æg og hæld over. 
Drys med salt og peber og læg osteskiverne ovenpå. 
Stil fadet i ovnen i 30 min. 
 
Tips & råd
 

Sej er en relativt billig fisk som passer til de fleste
tilberedningsmåder som fx at dampe, koge, panere og stege. 
 

I stedet for de angivne grønsagssorter kan man fint anvende
fx gulerødder og fennikel. 
Rens grønsagerne og skær dem i tern og blancher dem i saltet
vand. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 410 = kJ 1722 
Kulhydrat 32 g Protein 48 g Fedt 10 g (22%) Fibre 5 g