4 fiskefileter eller steaks af fx. torsk, laks eller sej, men stort set 
alle fisk er velegnede
En god håndfuld friske krydderurter 
Særligt citronmelise er godt 
4 rensede forårsløg i ringe 
1 citron i skiver 
Lidt salt og (helst friskkværnet) peber 
Evt. tørret rosmarin 
alufolie
  
Dup fisken tør med køkkenrulle og drys den efter smag med salt, peber 
og evt. rosmarin.
Fordel derefter krydderurter, forårsløg og citronskiver jævnt over 
hvert stykke fisk og lig hvert stykke på folie. 
Fold alufolien i enderne og langs den øverste kant så det er helt tæt.  
Der danner sig nemlig den dejligste lage, som ikke må løbe ud! 
Læg fiskepakkerne i et ovnfast fad og sæt fadet i en kold ovn. 
Tænd ovnen på 175ºC og steg i ca. 25 min.
Stegetiden afhænger selvfølgelig af de enkelte stykkers størrelse, men 
til en "almindelig" laksesteak der vejer ca. 125 g , passer 25 min. meget 
godt.
  
Tips: Den ovenfor beskrevede lage kan danne en god grundsten til den 
dejliste fiskesauce.
Som tilbehør er kartofler og dampede grønsager (fx. blomkål, 
gulerødder og majs) rigtig dejligt. En varm pastasalat af pasta og 
grønsager er også skøn til.