Vegetar -Pasta Alla Primavera
500 g tagliolini, helst grøn 
12 friske grønne asparges 
200 g friskbælgede ærter jo mindre jo bedre 
200 g fine og slanke bønner 
30 g smør 
2 dl piskefløde 
salt og peber 
60 g parmesanost, friskreven 
NOTE: Serveret som forret, rækker denne portion til 6 personer. 
Kog grønsagerne hver for sig i så små mængder vand som muligt - husk lidt salt i vandet - og kog dem lidt i underkanten af, hvad de behøver. Hæld vandet fra og skyl dem straks i koldt vand. 
Skær asparges og bønner i mindre stykker og bring vandet til pastaen i kog. Mens pastaen koges efter anvisningen, sauteres grønsagerne i smørret et par minutter, og fløde, salt og peber tilsættes. Når pastaen er kogt færdig, blandes den med osten og dernæst med saucen. Serveres rygende varm. 
Tips: En eventuel rest smager dejligt dagen efter gratineret i ovnen med lidt ekstra ost og fløde.