150 g  hakket kalkun 
2 æggehvider 
½ dl  piskefløde 
2 spsk  trøffel pasta 
10 dråber trøffelolie 
4 perlehønebryster med skind og vingeben 
50 g  smør eller margarine 
Kartoffel: 
4 bagekartofler 
1 skalotteløg 
50 g  smør 
4 flade portionsforme 
Pynt: 
8 fed hvidløg 
Kørvel 
Sauce: 
½ l. kraftig hønsefond 
100 g  smør 
1 spsk  citronsaft 
Kurv med urter: 
4 blade forårsrulledej 
5 portionsforme 
2 gulerødder 
2 pastinak 
100 g  knold selleri 
persille 
2 dl  fløde 
1 dl  hvidvin 
2 spsk  olivenolie 
Perlehøne og fyld: 
Læg det hakkede kød i en skål og tilsæt salt og peber. 
Pisk med piskeris, til kødet bliver rigtigt sejt. 
Tilsæt æggehvider og pisk igen, til hviderne er absorberet. 
Pisk nu fløden i lidt ad gangen (har du en foodprocessor, kan den med fordel bruges til denne fars). 
Tilsæt trøffelpasta og olie og rør det i farsen. 
Tag perlehønebrysterne og løsn skindet i den ene side. 
Kom farsen i en sprøjtepose og pres farsen op under skindet. 
Smør brysterne med fedtstoffet, krydr dem og læg dem i et ovnfast fad. 
Steg dem i ovnen i 25 min. ved 190°C. 
Kurv med urter: 
Smør portionsformene med fedtstof på både inderside og yderside. 
Skær dejen ud i stykker på ca. 10x10 cm. 
Læg et stykke dej oven på en form og sæt en anden form oven i så dejen presses i bund. 
Læg endnu et stykke dej i og fortsæt til alle fire stykker er brugt. Rengør urterne og skær den ud i tern på ca 1 cm. 
Varm olien i en gryde og svits gulerødderne heri i 5 min. 
Tilsæt pastinak og selleri og svits i 2 min. 
Tilsæt hvidvin og lad det koge ind til ¼ del. 
Tilsæt fløden og lad det koge ind til en cremet konsistens. 
Smag til med salt og peber og hakket persille. Fyld det i kurvene. 
Kartoffel: 
Skræl kartoflerne og snit dem i tynde skiver på et rivejern eller lign. 
Bland dem med det hakkede løg, smeltet smør, salt og peber. 
Læg dem i de flade forme. 
Pres dem godt sammen og bag dem i oven i 45 min på 190°C. 
Sauce: 
Kog fonden ned til det halve og pisk smørret i. 
Smag til med citronsaft, salt og peber. 
Pynt: 
Bag hvidløgsfedene i ovnen i 10 min på 190°C. De skal serveres med 
skallen på.