
 
Kompletter kylling eller svinekød med denne enkle grønsagsret.
Med en kraftig sennepsdressing smager den vidunderligt. 
Broccoli indeholder meget C-vitamin. Bland gerne rå broccoli
i salater. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Grønsagsmix sennepskrydret
2 mellemstore løg 
1 spsk olie 
2 gulerødder 
2 røde peberfrugter 
5 dl broccolibuketter 
5 dl blomkålsbuketter 
2 dl champignoner 
2½ dl hønsebouillon eller fond 
2 dl yoghurt naturel 
1-2 spsk dijonsennep 
½ tsk sort peber 
salt 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Pil løgene og skær dem i skiver.
Opvarm olien på en pande. 
Kom løgene på og lad dem stege uden at de tager farve. 
 
2 Skræl gulerødderne og skær dem i mønter. 
Skyl og udkern peberfrugterne og skær dem i strimler. 
Kom grønsagerne på panden. 
Steg under omrøring, ca. 5 min. 
Grønsagerne skal stadig være lidt sprøde. 
 
3 Gør broccoli og blomkål i stand. 
Skær buketterne af og del dem i endnu mindre buketter. 
Kom blomkål og broccoli ned til de øvrige grønsager. 
Tilsæt champignon og 1½ dl bouillon. 
Lad det koge til grønsagerne er møre, ca. 10 min. 
 
4 Bland yoghurt, resten af bouillonen, sennep, sort peber og
lidt salt. Bland godt. 
 
5 Hæld yoghurtblandingen over grønsagerne. Rør hele tiden. 
Lad det simre yderligere S min, til alt er gennemvarmt.
Server straks. 
 
Tips & råd 
 

Forbered evt. grønsagerne dagen før. 
Pak dem i plastfolie
eller plastposer og opbevar dem i køleskabet. 
 

Hjemmelavet kyllingefond kan fryses ned i 1 dl store
portioner. 
Hæld op i muffins forme og frys ned. 
Tag dem ud og læg dem i en
plastpose i fryseren. 
 
GENVEJ: Du kan fint anvende frosne grønsager. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 142 = kJ 596 
Kulhydrat 15 g Protein 7 g Fedt 6 g (38%) Fibre 5 g