
4 kartofler 
2 knudekål 
4 gulerødder 
4 courgetter 
3 porrer 
3 fed hvidløg 
2 løg 
2 spsk olivenolie 
1 l grønsagsbouillon 
1 rød chili 
1 tsk stødt spidskommen 
½ bdt. frisk, bredbladet persille, hakket 
 
Skræl kartofler, knudekål og gulerødder, og skær dem i tern. 
Gør courgetterne i stand, og skær dem ud i stykker. 
Rengør porren grundigt, og skær den i ringe. 
Pil, og hak løg og hvidløg. 
Varm 1 spsk olie op i en tagine og svits hvidløgene heri. 
Tilsæt de ituskårne grønsager, og svits dem lidt under omrøring. 
Hæld bouillon ved, og lad grønsagerne simre i ca. 15 min. 
Varm resten af olien op i en gryde, og svits løg og hakket chili, spidskommen og persille heri. 
Rør denne blanding i grønsagerne, og giv dem endnu 5 min. 
Server ris eller couscous til.