Nyd de hvide asparges, inden sæsonen slutter.
4 personer. Arbejdstid: 25 min. + optænding af grill. Stege/kogetid:
10-15 min.
#
500-600 g hvide asparges
Pocherede æg:
2 liter vand
1 dl eddike
4 store friske æg
groft salt og friskkværnet peber
Drys: kørvel
Tilbehør: 4-8 skiver lyst brød
*
Tænd grillen mindst ½ time før brug.
Overfladen på grillkullene skal være grå og alle flammerne
væk, før man kan grille.
Skræl de hvide asparges fra hovedet og nedad.
Knæk den nederste træede del af.
Bring vand og eddike i kog i en gryde.
Vandet skal stå mindst 8 cm op ad kanten.
Slå æggene ud et ad gangen i en kop, og krydr med salt og
peber.
Lad forsigtigt æggene glide ned i det kogende vand et ad
gangen.
Dæmp varmen, så det lige simrer.
Giv æggene 6-7 min, afhængigt af hvor bløde de skal være.
Tag æggene op med en hulske, og læg dem i varmt vand tilsat
2 tsk salt pr. liter.
Fjern trevler af æggehvide.
Grill aspargeserne i nogle min på hver side afhængigt af
tykkelsen.
Aspargeserne må gerne være lidt sprøde.
Grill også brødet.
Anret de grillede asparges med lune pocherede æg og grillede
brødskiver.
Drys med kørvel.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin