
 
Danske hvide asparges er i sæson i maj, og de smager
fantastisk. Her får du en lækker opskrift med den gode grønsag, der kan nydes
indtil Sankt Hans. 
4 personer Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 2-5 min. 
#
16 hvide asparges 
300-400 g rejer 
1 bundt kørvel eller estragon 
 
Hollandaisesauce: 
1 dl hvidvin 
½ dl hvidvinseddike
½ dl vand 
3 peberkorn 
3 skalotteløg 
250 g smør 
3 æggeblommer (evt. pasteuriserede) 
2 dl piskefløde 
salt og friskkværnet peber 
citronsaft 
*
Sauce: Kog vin, vineddike, vand, peberkorn og finthakket
skalotteløg sammen, til det er kogt ind til ca ½ dl. 
Si essensen, og lad den køle af. 
 
Smelt smørret forsigtigt i en tykbundet gryde - det må ikke
koge og blive brunt. 
Skum toppen af det smeltede smør, inden det hældes i en skål
- sørg for, at bundfaldet ikke kommer med. 
Pisk æggeblommerne sammen med essensen i en skål over et
næsten kogende vandbad, til det bliver en tyk creme. 
Pisk smørret i lidt ad gangen, og hold saucen varm over
vandbadet. 
 
Skræl de hvide asparges, og knæk de træede ender af. 
Kog dem i kogende, letsaltet vand i ca. 2-5 min. efter
tykkelse. 
Skyl dem med koldt vand, dryp af, og anret dem på 4 tallerkener.
Drys rejerne over aspargesene. 
 
Pisk fløden til skum, og vend flødeskummet forsigtigt i saucen.
Smag til med salt, peber og lidt citronsaft. 
Fordel saucen over de hvide asparges, og pynt med kørvel
eller estragon. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin