2 pk.frosset spinat i hele blade (á 250 g)
4 stk (ca. 600 g) laksefileter
½ spsk olie
salt
peber
Sauce:
3 æggeblommer
2 spsk citronsaft
100 g smør eller margarine
200 g pillede rejer
Kog spinaten efter anvisningen på pakken. Tør laksefileterne og pensl dem med olie.
I en tykbundet skål eller kasserolle, der kan hænge over en lidt større gryde med næsten kogende vand, kommes æggeblommer og citronsaft, dette piskes et øjeblik, hvorefter det smeltede, lidt afsvalede smør tilsættes under piskning. Alt piskes stadig over vandbad, og når saucen er tyk, smages den til med salt og hvid peber.
Saucen skal blive tyk og skummende. Bland rejerne i hollandaisesaucen.
Grill lakseskiverne på en grillpande eller på en rist, 3-5 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Læg lakseskiverne på en bund af varm spinat og servér rejehollandaise og kartoffelkroketer (fås frosne) til.