Logo

Hakkebøf med brun sauce, bløde løg og kogte kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skræl en pose halvstore kartofler, og kog dem møre i saltet vand.
Imens formes 5 bøffer af 1 kg friskhakket oksekød.
Tril bøffen imellem håndfladerne og klask den ned på et skærebræt. Form bøfferne med en bred kniv og håndfladen på den anden hånd.
Giv overfladen et ternet mønster med kniven, ved at hakke den let i overfladen, først på den ene led og så på den anden.
Det gøres på begge sider.
Drys bøfferne med kværnet sort peber. IKKE salt, da det får saften til at trække ud af bøffen under stegning.

Steg dem i smør ved høj varme på begge sider, så overfladen bliver lukket af en skorpe.
Skru derefter ned for varmen, drys bøfferne med salt, eller bedre, seasoning salt af en art. Løgsalt er også fremragende.
Prøv den overfede amerikanske kok Paul Prudhomme’s New Orleans blended Magic Seasoning Salt,
Hemmeligheden bag en god hamburger eller hakkebøf er seasoning’en.

Tag bøfferne af panden når der ikke længere kommer helt rød saft ud, når de presses let med stegepaletten.
Læg dem i alufolie, så saften kan sætte sig, og de holdes varme.
Imens steges halvtykke løgringe i smør på panden.

Rigtige bløde løg skal steges med sukker og vand, men helt rene løgringe i stegesmør er også gode.
Lav saucen ved at smelte smør i en tykbundet gryde. I gamle dage, da der var fattige til, brugte man margarine, men det er heldigvis ikke nødvendigt længere.
Hæld lidt hvedemel i og vend det sammen til en lind smørbolle.
Pisk oksekødsbouillon i.
Hæld derefter under omrøring en kop mælk eller to i saucen, og smag den til med salt og peber.
Juster farven med en dråbe kulør eller to.

Du kan også vælge at koge hakkebøfpanden af med vand eller oksebouillon, hæld lidt mælk i og jævn saucen med hvedemel rørt ud i vand. Smag til med salt og peber og hiv nogle klatter kulør i, alt efter hvor brun eller sort du vil have saucen.
Kulør er brændt karamel og ikke soya som de fleste danskere fejlagtigt troede indtil 1970’erne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (11 stemmer)
Siden er blevet set 6.883 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
33629-10-2013 17:39:13 Bo Mariboe
Det er den helt rigtige måde at lave den helt rigtige Danske hakkebøf på , og den smager rigtig godt med de bløde løg og en god sovs med hjemmelavede rødbeder til ......

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her