4 hummere a 400 g
4 stængler frisk citrongræs 
4 limeblade
4 mynteblade
5 spsk  limesaft
5 spsk  thai soya sauce
1 chili
1 spsk  chilipasta
2 thai skalotteløg
3 spsk  sukker
1 bdt  dild
Salt, peber
1 moden avocado
1 skrællet pomelo befriet for den hvide hinde
 
Kog en gryde vand op med dild, sukker og salt. 
Kast hummerne i det kogende vand og giv dem 5-6 minutter. 
Skyl under koldt vand, indpak i alufolie og bag hummerne i ovnen ved 200ºC i 7-10 minutter.
Flæk hummerne i to halvdele og fjern den sorte tarm.
 
Dressing: Hak citrongræs, skalotteløg, chili, mynte- og limeblade meget fint. 
Bland i en salatskål med limejuice, soya, chilipasta og et nip sukker.
 
Skræl avocado og pomelo og fordel det på 4 tallerkener med dressing og de flækkede hummere.