
Hyben er rig på C-vitaminer og kaldes da også for "Nordens appelsin". Hyben kogt til marmelade, saft, pure, sauce m.m. er kun nogle af de mange anvendelsesmuligheder - og så er det næsten en gratis fornøjelse, for hybenbusken vokser vildt overalt i Danmark.
Til 4 personer
¾ l hyben 
1 ½ liter vand 
ca. 100 g sukker 
citronsaft 
jævning 
Tilbehør: Flødeskum 
 
Skær blomst og stilk af frugten, skær den midt igennem og fjern frøene nemmest med en teske. 
Kom skallerne i en gryde med vand og bring dem i kog. 
Lad dem koge møre en halv times tid. 
Purér det gennem en sigte. 
Bring pureen i kog med sukker og tilsæt lidt citronsaft. 
Jævn med kartoffelmel udrørt i koldt vand eller med jævningpulver. 
Serveres rygende varm med flødeskum på. 
Kammerjunkere eller tvebakker kan serveres til.