Logo

Indbagt pighvar med safran beurre blanc

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(4 pers)
Ca. 400 gr. pighvarfilet (Anden fastkødet fisk kan bruges)
3-4 gulerødder
2-3 porrer
30 gr. smør
4 plader butterdej
lidt Noilly Prat
salt og peber
evt. lidt kørvel
2 tomater
til beurre blanc:
4-5 skalotteløg
1 dl Noilly Prat
2 dl hvidvin
150 gr. smør
et nip safran

Rens gulerødderne og skær dem i lange strimler med en kartoffelskræller. Rens ligeledes porrerne og skær dem i julienne. Brug det hvide og lidt af det grønne. Gulerødder og porrer sauteres i smør på panden, krydres med salt og peber og afkøles.
Skær fisken ud i mindre stykker, salt den og del den i 4 lige store portioner.
Rul butterdejspladerne ud i firkanter. Nu skal man finde en form af passende størrelse. Jeg plejer at bruge en kop der rummer 2 dl Koppen pudres med lidt hvedemel og fores med butterdejen idet man lader lidt hænge udenfor til at lukke med. Pas på der ikke går hul på dejen under denne proces. Hvis det sker, må der lappes med lidt overflødig dej.
Herefter lægger man en skefuld af grønsagsblandingen ned i koppen, lidt fisk, en skefuld grønsager og afslutter med fisk. Endelig stænker man lidt Noilly Prat ned i formen og lukker den forsvarligt med den dej der hænger udenfor.
Nu vendes kalorius ud på en smurt bageplade. Processen gentages tre gange. Nu står der fire nydelige "bomber" på bagepladen som kan pyntes kunstfærdigt med udskåret butterdej, hvis man måtte ønske det.
Hertil kan man forberede sine bomber i god tid og sætte dem på køl. Når de skal serveres, pensles de smukt med pisket æg og sættes i en 200ºC varm ovn i ca. 25 minutter.
saucen gøres på følgende måde: Skalotteløgene hakkes fint og sættes over i en lille gryde med hvidvin og Noilly Prat. Lad det koge ind til der er ca. ¾ dl og si det. Hertil kan saucen forberedes i forvejen.
Når fisken er klar, varmes væsken op, safranen kommes i og man pisker det kolde smør skåret i mindre stykker ind i saucen. Herefter må den kun lige nå op på kogepunktet, så skal den serveres.
Anret den lune indbagte pighvar på en tallerken med lidt sauce omkring og pynt evt. af med et par kviste kørvel og små strimler af tomat, som først er flået og udkernet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.719 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her