300 g  hakket kalkunkød
1 æg
6 spsk  havregryn
2-3 spsk  vand
salt og peber
 sesamfrø til panering
200 g  frosne eller friske ærter
2 ½ dl  fløde 13%
½ tsk  sukker
1 tsk  karry
25 g  smør
½ bdt  koriander
400 g  nye kartofler
Kalkunkødet blandes med salt, peber, havregryn, æg og vand og stilles koldt 15 min. 
Imens tilberedes saucen.
I den smeltede smør brændes karryen let af. 
Sukker, fløde, koriander og ærter tilsættes og koges let op. 
Blendes i food-processor til fin konsistens. 
Sigtes og hældes tilbage i gryden. 
Gives et opkog og smages til med salt og peber.
Kalkunfarsen formes til 4 bøffer og vendes i sesamfrø. 
Steges ved svag varme, gyldne. Steg dem ca. 8-10 min på hver side. 
Server med ærtesauce og kartofler.