8 plader butterdej (ca. 750 g) 
25 g  smør 
4 kalkunschnitzler (a ca. 150 g) 
175 g  champignon i skiver 
¼ liter piskefløde 
½ tsk  salt 
½ tsk  citronsaft 
 friskkværnet peber 
 
Sauce: 
25 g  smør 
2 finthakkede (blendede) løg 
1 finthakket (blendet) gulerød 
1 ½ spsk  hvedemel 
4 dl  hønsebouillon (terning + vand) 
3 kviste persille 
1 kvist timian 
1 laurbærblad 
1 ½ dl  madeira 
½ tsk  salt 
 friskkværnet peber 
25 g  koldt smør i små stykker 
1-2 sammenpiskede æg til pensling 
 
Tilbehør: 
 Let kogte gulerødder og broccoli 
Kalkunpakker: 
Rul hver plade butterdej (ca. 14x18 cm) ud på et meldrysset bord. Lad pladerne hvile i ca. 20 min. 
Lad smørret gyldne i en pande, brun kalkunschnitzlerne ca 1 ½ min. på hver side. Tag dem op og lad dem køle af (skal være helt kolde igen!). Kom champignonerne i panden og svits dem i ca 1 ½ min. Tilsæt fløden og bring dem i kog.  Kog blandingen ind ved jævn varme og under omrøring i ca. 12 min, til en tyk creme. Smag til med citronsaft, salt og peber. 
Læg en kalkunschnitzel på fire af dejpladerne. Fordel stuvningen herover. Læg de sidste fire dejplader over, tryk dem sammen med en gaffel og skær hjørnerne af. Pensl med æg.  Bag kalkunpakkerne på en bagerist med bagepapir midt ovnen ved 200°C i ca. 15 min. 
Sauce madeira: 
Lad smørret smelte i en gryde og svits løg og gulerod i ca. 1 min. Drys melet i under omrøring og hæld bouillon ved. Tilsæt krydderurter og bring saucen i kog.  Kog den ind uden låg til ca. 2 dl   (ca. 15 min.). Si saucen. Hæld den sammen med madeira tilbage i gryden og bring den i kog.  Kog saucen ved kraftig varme og uden låg i ca. 15 min. Samg til med salt og peber. Tag gryden af varmen og pisk smørstykkerne i lidt efter lidt. 
Fordel kalkunpakkerne på tallerkener og hæld saucen over. Pynt med broccoli og gulerødder.