
 
 
4 Personer 
600 g kalvefilet 
olie til stegning 
16 små friske gulerødder med top 
100 g ærter 
2 små persillerødder 
500 g aspargeskartofler 
½ dl hakket kørvel 
4 dl kraftig kalvebouillon (bouillonterning + vand) 
2 dl piskefløde 
150 g smør 
salt og groft peber 
Kødet skæres som en 4-kantet kube, brunes i olie på pande og kommes herefter i ovn på rist ved 150ºC, i ca. 10 minutter. Tag kødet ud og lad det hvile i 10 minutter. 
Grønsagerne rengøres og dampes / koges i saltet vand. Smelt 50 gram smør i en gryde og vend grønsagerne ned i. 
Kalvefond og fløde koges ind til det halve. Pisk 100 gram smør i og tilsæt den hakkede kørvel. Smag til med salt og peber. 
Anretning: 
På tallerken toppes grønsagerne op, og kødet deles skråt og lægges op ad grønsagerne. Herefter hældes den varme sauce rundt på tallerkenen. Pyntes med en kvist kørvel. 
Servér med kogte, pillede aspargeskartofler eller groft brød. 
Variationstips: 
Retten kan laves med kogt kalveklump i tern og serveres i saucen med kartofler ved siden af.