¾ kg  dansk kalvekød i tern (af klump eller yderlår) 
1 spsk  smør 
1 spsk  olie 
2 løg 
1 gulerod 
1 skive knoldselleri (ca. 150 g) 
1 æble 
1 spsk  karry 
1-2 spsk  Maizena 
salt, peber 
50 g  flødeost 
 
Krydrede ris med rosiner: 
240 g  ris 
1 stk kanel hel 
½ stjerneanis 
1 spsk  salt 
4 spsk  rosiner 
250 g  broccoli 
 
Begynd med at pille løgene, skræl guleroden, rodselleriskiven og æblet - og skær alle dele i tern på 1 x 1 cm. 
Hvis slagteren ikke har gjort det, skæres kalvekødet i tern på 2 x 2 cm, 
hvorefter smør og olie kommes i en tykbundet gryde og varmes op, til det er gyldent. 
Kom kødternene i gryden og brun dem på alle sider, krydr med salt og 
peber. 
Herefter kommes grønsagsternene i gryden, og det hele svitses i ca. 15 
minutter under jævnlig omrøring. 
Tilsæt karryen og lad den "riste" let. 
Herefter hældes ca. 4 dl vand i gryden, så indholdet lige knapt er dækket, det hele småkoger under låg i ca. ½ time, til kødet er mørt. 
Lige før servering, når retten er næsten færdig, jævnes saucen med 
Maizena rørt ud i 4 spsk  vand. 
Lad det hele koge videre i 3 minutter og rør så flødeosten i saucen og smag til med salt og peber. 
Risen koges som angivet på emballagen sammen med de hele krydderier. 
De sidste 5 minutter af kogningen tilsættes rosinerne. 
Broccolien deles i små buketter og koges møre i en gryde i letsaltet vand. Det tager ca. 5 minutter under låg - så er de møre, men stadig sprøde. 
Server kalvekødet i den milde karrysauce og giv broccolibuketter og de 
krydrede ris med rosiner til.