
Så hurtigt kan en ganske enkel kartoffelgratin forvandles til en lille, fornem ovnret - blot ved at tilføje rørhatte og gruyere 
 
1,25 dl piskefløde 
1,5 dl mælk 
10 g tørrede rørhatte 
1 fed hvidløg 
700 g kartofler 
salt og peber
muskat 
50 g reven gruyere (ost) 
 
1. Varm piskefløde og mælk op. Skyl rørhattene med koldt vand og kom dem i den varme flødemælk. 
Tag det hele fra ilden, og lad svampene trække i 10 minutter. 
Tag rørhattene op med en hulske og hak dem. Hak hvidløget. 
 
2. Skræl kartoflerne, og høvl dem i 2 mm tynde skiver. 
Kartoffelskiver, hakkede rørhatte og hvidløg vendes i flødemælken og koges i ca. 10 minutter ved middel varme. 
Rør flere gange, så kartoflerne ikke brænder på. 
Smag kraftigt til med salt, peber og muskat. 
 
3 Kartoffelmassen fordeles i en smurt gratinform (24x15 cm). 
Drys reven gruyere over. 
Bag gratinen på mellemste rille i den forvarmede ovn ved 200°C (varmluft 180°C) i ca. 15 minutter. 
Sluk derefter ovnen, og lad gratinen hvile i 10 minutter, før den tages ud. 

Tørrede rørhatte. Tidligere var det svært at få fat på tørrede rørhatte, men nu fås de i mange velassorterede supermarkeder. 
--