
Nye kartofler på rugbrød er en vaskeægte dansk kombination. Og med rygeost, der kun
laves her i landet, kan denne mad næsten ikke blive mere lokal. 
2 stykker. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 15-20 min. 
#
4 nye kartofler (evt. en kold rest) 
salt 
4-6 grønne asparges 
6-8 radiser 
 
Rygeostecreme: 
50 g rygeost 10% uden kommen 
3 spsk cremefraiche 18% 
friskkværnet peber 
2 skiver groft rugbrød 
 
Pynt: 
radiser, purløg og brøndkarse 
*
Kog kartoflerne 8 min. i letsaltet vand. 
Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdige
under låg i ca. 8 min. 
Pil evt. kartoflerne, og skær dem i skiver. 
 
Knæk de seje ender af aspargeserne, skær aspargesene dem
over i stykker på ca. 5 cm. 
Kog dem i letsaltet vand i et par min., til de er møre. 
Lad dem dryppe af i en sigte. 
 
Rør rygeost med cremefraiche, og krydr med peber. 
Smør cremen på rugbrødsskiverne, og læg kartoffelskiver og
aspargesstykkerne ovenpå. 
Drys med skiver af radiser, fintklippet purløg og
brøndkarse.
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin