½ skive rugbrød med smør
50 g kartoffelsalat
1 spsk  hakkede syltede rødbeder 
2 gaffelbidder
1 tsk  purløg
Læg kartoffelsalaten på brødet og placer gaffelbidderne på midten. 
På hver side lægges en bræmme af hakkede syltede rødbeder. 
Pynt med fintskåret purløg på gaffelbidderne.
Kartoffelsalat:
150 g kryddermayonnaise, se nedenfor 
100 g kogte aspargeskartofler skåret i skiver
30 g hakket løg
Kom kartofler og løg i kryddermayonnaisen og vend det hele forsigtigt.
Kryddermayonnaise:
2 æggeblommer, pasteuriserede
1 tsk  salt
1 spsk  eddike
½ l olie
Rør blommer og salt hvidt og tykt, tilsæt eddiken. 
Hæld olien i lidt ad gangen, ellers skiller den. 
(Hvis uheldet er ude, kom da 1 lille glas koldt vand i).
Smag mayonnaisen til med:
1 tsk  HP sauce
1 tsk  Worcestershiresauce
1 tsk  stærk dijonsennep
1 tsk  flydende Maggi-krydderi 
1 tsk  citronsaft
salt og peber
Til sidst tilsættes
2 spsk  cremefraiche 18%
Syltede rødbeder:
1 kg rå hele rødbeder koges til de er møre (som en kartoffel) med 1 spsk  salt. 
Mens rødbederne stadig er lunkne, kan man nemmest fa skindet af.
Skær rødbederne i skiver. 
Kom dem i Atamonskyllede glas og hæld eddikelagen over.
Rødbederne skal stå i ca. 1 døgn før brug.