Hvis kinesiske svampe ikke kan skaffes, kan man bruge champignon fra dåse (ca. 225 g). 
20 tørrede kinesiske svampe 
5 dl varmt vand 
Fyld: 
1 spsk soyasauce 
1 spsk risvin 
1 tsk sukker 
2 tsk Maizenamel 
250 g magert svinekød (hakket) 
salt 
4 vandkastanier (fra dåse) 
2 spsk olie 
½ bundt persille 
Desuden: 
2 spsk soyasauce 
Hæld det varme vand over svampene og lad dem trække heri ca. 30 minutter. Lad dem dryppe af i en si. Gem vandet. Stilkene på svampene skæres af, de er for seje og kan ikke bruges. Bland soyasauce, risvin, sukker og Maizena i en skål. Rør derpå svinekødet og hakkede vandkastanier i. Varm olien op på en stor pande og fordel fyldet over. Skyl persillen og del den i små duske. Fordel dem pænt over fyldet. Steg retten ca. 1 minut til den er brun på undersiden. Hæld 4 - 6 spsk svampevand ved, læg låg på og steg retten færdig på ca. 15 minutter. 
Anret svampene med fyldet på et fad. Kog panden af med 2 spsk soyasauce og hæld det over fyldet lige inden serveringen.