Kløser er store kødboller. Kløser blev lavet af hakket oksekød blandet med franskbrød og opblødt i mælk. Navnet Pellesuppe stammer fra de store fedtperler på suppen. 
 
1 høne 
1 kg fersk oksekød 
1 tsk  salt pr. liter suppe 
300 g gulerødder 
100 g persillerødder 
250 g selleri 
Suppevisk (persillerods-, porre- eller selleritop) 
Tilbehør: Kløser og svesker 
 
Hønen og oksekødet lægges i vand, så det netop dækker. 
Bring det langsomt i kog, skum og tilsæt salt, de hele grønsager og suppevisken.
Dæmp varmen og lad suppen simre under låg. 
Tag gulerødder og porrer op efter 45 min. 
Læg dem til side og kog suppen videre til kødet er mørt. 
Tag kødet op, gem det og si suppen. 
Heri kan man nu koge kløserne. 
Gulerødder og porrer skæres i små stykker og serveres i suppen sammen med kløserne og sveskerne. 
 
Kløsesuppe blev serveret som forret ved festlige lejligheder og højtider. 
Suppekødet kunne så anvendes til selve hovedretten eller til Kød i peberrodssauce til dagene efter.