Logo

Krakket sild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krakket sild er en bornholmsk specialitet. Egentlig er det blot en saltsild, der bliver ristet over gløder. Men man bruger et krakkejern. Oprindelig var det et jern, der forgrenede sig i den ene ende i 2 eller 3 spid, hvorpå man hængte sildene i halen over de klare gløder i det åbne ildsted. Krakkejernet, beregnet til kakkelovn og jernkom­fur, bestod af et håndtag med en rund plade og herunder 2 eller 3 vandret hængende spid til sildene. Jernet kunne sænkes ned til gløderne i kakkelovnens- eller komfurets huller med sildene hængende i spiddene.
Hvis man skal spise krakket sild på den oprindelige måde, skal de blot renses. Hverken udvandes eller udbe­nes og skindet skal forblive på.
I dag vil følgende fremgangsmåde være mere anvendelig:
De rensede og udvandede, men ikke flåede sild, sættes på krakkejernet og anbringes i kakkelovn eller komfur.
De ristes til de bliver mørkt gyldne, men ikke sorte.
Krak­ket sild serveres med sennep og fedtemad.
Har man ikke et krakkejern, kan sildene glimrende ristes på grill eller over glødebål. Benene fjerner man, når man spiser sildene.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (22 stemmer)
Siden er blevet set 3.489 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her