
 
Dette er en ganske nem ag velsmagende suppe, og du kan bruge
lige de grønsager, du har i skuffen i køleskabet - alle tiders sunde resteret. 
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 20 min. 
#
2 fed hvidløg 
1 chili 
15 g frisk ingefær 
2 tsk olie 
600 g grønsager (fx gulerødder, porrer, selleri,
bladselleri, peberfrugter) 
1 liter vand 
2 spsk koncentreret tomatpuré 
2 grønsags- eller hønsebouillonterninger 
salt og peber 
Tilbehør: 
2 skiver fiberrigt brød 
30 g revet ost 30+ 
*
Hak pillet hvidløg, chili (uden frø og mellemvægge) og
skrællet ingefær, og svits det hurtigt i en gryde med olie. 
Rens grønsagerne, og skær dem i mundrette stykker. 
Vend dem i gryden, og tilsæt vand. 
Giv det et opkog, og fjern skum. 
Tilsæt tomatpuré og bouillonterninger, og lad suppen simre,
til grønsagerne er møre - ca. 15 min. 
 
Smag suppen til med salt og peber, og server med brød
drysset med revet ost og gratineret under grillen. 
 
Tips: Kog evt. en større portion suppe, hvis du vil bruge
den til frokost eller som mellemmåltid.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin