1 kylling
800 g  asparges, gerne både grønne og hvide
1 kg  nye kartofler
1 gulerod
2 sommerløg
1,5 dl  piskefløde
 evt. Maizena
 peberrod
 persille
 salt
 peber 
Skræl de hvide asparges fra hoved mod ende. 
Bræk eller skær det træede endestykke af begge slags asparges. 
Skær aspargesene i skrå stykker. 
Del kyllingen i lår, overlår, ryg, bryst og vinger. Flæk brystet igennem på langs. 
Skær gulerod og sommerløg i halvgrove stykker. 
Kom kyllingestykkerne i en gryde med vand, der dækker ¾. Kom urterne, og aspargesendestykkerne ved. 
Læg låg på. Kog ca. 20 minutter - byt rundt på grønsager og kød en enkelt gang undervejs. 
Tag kyllingestykkerne op, sigt suppen, og kog den ind til ca. det halve. 
Kog aspargesstykkerne sprød-møre deri. Ca. 3 minutter for de grønne, ca. 5 minutter for de hvide asparges. 
Kog fløden ind til ca. det halve, kom fløden i suppen og kog igennem. 
Jævn evt. med Maizena. 
Skær imens kyllingekødet i mundrette stykker og kom dem i suppen. 
Hak persille og riv peberrod. 
Vend begge dele i umiddelbart før serveringen, men gem lidt til at strø over som pynt. 
Spis nye kartofler til.