
 
Få her en dejlig pastaret med hjemmelavet pasta og kylling.
Opskriften stammer fra køkkenchefen på Fredensborg Slot - en rigtig god hofret
Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers. 
 
# Ingredienser
Tagliatelle:
500 g hvedemel 
2,2 dl æggeblommer 
2 æg 
3 tsk olivenolie 
2 spsk mælk 
 
Kylling og fyld:
1 kylling 
2 gulerødder se Tips)
2 skalotteløg 
2 fed hvidløg 
1 stang citrongræs 
1 smule citronskal 
1 flaske hvidvin 
2-3 dl hønsefond 
2-3 spsk honning 
 
* Tilberedning
Tagliatelle: 
Ælt alt sammen til en fast dej, pak den ind i husholdningsfilm
og læg dejen i køleskabet mindst 1 time.
Dejen rulles ud på en pastamaskine til den tykkelse man kan
lide. 
Koges i saltet vand i ca 3 min afhængig af tykkelsen. 
 
Kylling og fyld:
Kyllingen parteres i mindre stykker og brunes i en gryde.
Krydres med salt og peber og resten af ingredienserne kommes
ved. 
Alt simrer ca 45 min til kyllingen er mør.
 
 
 
 
Pastaen koges 2-3 minutter og serveres sammen med kyllingen.
 
Tips: I stedet for gulerødder kan du tilsætte majs eller
champignon. Stegt bacon er også godt.