
 
Ret an til tex-mex-fest ved hjælp af kylling, ovnvarme
tortillachips og en herlig salsa.
• Kylling indeholder meget niacin • Kun 185 kalorier pr.
portion. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kylling med peberfrugtsalsa: 
4 kyllingebryster a 125 g 
1 spsk olie 
2 tsk spidskommen 
SALSA: 
4 modne tomater, udkernede og hakkede 
1 rød peberfrugt, hakket 
1 gul peberfrugt, hakket 
1 rødløg, hakket 
2 fed hvidløg, hakkede 
3 spsk rødvinseddike 
1 spsk konserveret grøn chilifrugt, hakket 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Tænd for ovnens grill og beklæd risten med
aluminiumsfolie. 
 
2 Bland tomater, rød peberfrugt, gul peberfrugt, løg,
hvidløg, vineddike og grøn chili i en skål.
Bland godt og stil til side. 
 
3 Pensl kyllingen med olie og drys med spidskommen. 
Placer kyllingen på risten og grill 10 cm fra varmen i ca.
12 min. til kyllingen er gennemstegt. Vend en gang. 
 
4 Anret kyllingen på et fad og hæld salsaen over. 
Server straks. 
 
Tips & råd
 

Vælg grønsager efter egen smag, hvis du vil lave en salsa på
ukogte grønsager. Varier mængden af fx tomat, peber- frugt og løg. Lad
grønsagsblandingen trække i stuetemperatur så smagen kommer til sin ret. 
 
Grønne tomater har en syrlig smag, som er et spændende
tilskud til salsa. Grønne tomater er kun på markedet i sommer- og efterårssæsonen
og de anvendes oftest til at stege eller til at sylte. 
 
VARIATION 
Anvend kalkunschnitzler i stedet for kylling og følg
opskriften frem til trin 3. 
Grill i 10 min. eller til kødet ikke længere er rosa. Server
med salsaen til. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 185 = kJ 777 
Kulhydrat 5 g Protein 30 g Fedt 5 g (24%) Fibre 1 g