
 
En frisk og let suppe, der ikke behøver at koge så længe.
Suppen indeholder masser af smag fra bacon og løvstikke og serveres med
gedeoste-toast. 
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 35 min. 4 personer 
 
#
800 g løg 
1 fed hvidløg 
100 g bacon 
1 spsk olie 
1½ liter hønse- eller grønsagsbouillon 
1 bundt forårsløg 
½ potte løvstikke eller persille 
salt og peber 
evt. 1-2 spsk æbleeddike 
 
Gedeostetoast: 
8 skiver flutes 
150 g gedeost i rulle 
*
 
Pil løg og hvidløg. 
Skær løgene i skiver på ½ cm's tykkelse. 
Hak hvidløgsfeddet fint. 
Skær bacon i små terninger og steg dem gyldenbrune i en stor
gryde med olie. 
Tilsæt løgene og lad dem svitse med, til de får lidt farve,
falder sammen og bliver klare. 
Tilsæt finthakket hvidløg og bouillon, og lad suppen koge i 30
min. 
Rens forårsløgene og skær dem i skiver. 
Kog dem med i suppen i et par min. og tilsæt lidt
grofthakket løvstikke eller persille. 
Smag til med salt og peber og evt. lidt æbleeddike. 
 
Gedeoste-toast: Rist brødene på den ene side under grillen i
ovnen. 
Vend dem om, læg en skive gedeost på hvert brød og grill ost
og brød, til de er gylden brune. 
Læg brødene på suppen og server straks. 
 
TIPS: Toastene kan serveres ved siden af suppen.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin