Logo

Labscoves fra det nye køkken

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Labscoves er en multiret, uanset om den tilberedes på okse, kalv, gris, lam eller så galt kalkun. Man har det hele - vand, laurbær - ja, varme og gode krydderier. Der skal drys­ses med hakket purløg eller persille eller merian - din yndlingskrydderurt, som du altid har i huset.
Spis din labscoves varm om aftenen, men gerne kold til frokost om sommeren med flor­melis og eddike, så minder den nemlig om en sursød kold kartoffelsalat, som man spiser i Østrig og Sydtyskland med flûte og salat til.
Her kommer min helt egen version, den er klassisk, og jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg fik 13 for labscoves til min kokkeeksamen...
(4 personer)
 
800 g  oksekød, fx. tykkam, bov eller bryst, i tern a 2 x 2 cm
350 g hakket løg
2 store laurbærblade
½ spsk helt knuste sorte peberkorn
1 kg faste koge­kartofler, fx. norske mandelkartofler, i tern a 2 x 2 cm.
1,1 l vand
1 bdt pur­løg
120 g koldt smør
Salt
4 x 25 g koldt smør a part
Purløg
Syltede rødbeder
1 cm tykke skiver groft rug­brød
Krydderpose: 12-15 hele sorte peberkorn. 3 nelliker. 1 enebær. 3 allehånde. 10-12 kom­mensfrø
 
Blancher oksekødet hurtigt i rigeligt kogende vand, skyl rent for skum og sæt over i frisk vand, der lige dækker, sam­men med grovhakket løg og krydderposen.
Kog kødet næsten mørt og læg rå kartof­feltern oven på kødet, dæk med låg og kog videre, til alt er mørt.
Kartoflerne skal minimum koge med i 20 minutter.
Bland kød og kartofler godt med en træske, smag til med salt og monter med 120 g koldt smør i tynde skiver.
Server den varme. labescoves med koldt smør og purløg samt syltede rødbeder og groft rugbrød i tykke skiver.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.152 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her