500 g  lammekød i tern 
100 g  kikærter 
1 løg 
2 fed hvidløg 
2 fennikelknolde 
30 g  frisk ingefær 
1 tsk  stødt spidskommen 
olivenolie 
2 spsk  honning 
1 kanelstang ca. 8 cm 
tørret chili 
1 citron 
3 spsk  mandler 
3 spsk  sesamfrø 
100 g  rosiner 
koriander el. frisk mynte 
Læg kikærterne i blød natten over i koldt vand. 
Kassér vandet og kog kikærterne 30 minutter i rigeligt, letsaltet vand. 
Hæld vandet fra. 
Hak løg, hvidløg og fennikel-stænglerne fint. 
Skær resten af fennikelknolden groft ud og riv ingefæren. 
Bland lammekødet med løg, hvidløg, ingefær og spidskommen, og brun det i olivenolie i en stegegryde. 
Kom honning, fennikel, chili, kanel og revet citronskal ved. 
Tilsæt vand, så kødet er dækket, og lad det simre 30-40 minutter under låg, til kødet er næsten mørt. 
Rist hakkede mandler og sesamfrø let. 
Kom fennikel, rosiner, mandler, sesamfrø og kikærter ved, og kog i yderligere 10 minutter. 
Smag til med salt, peber, citronsaft, chili og honning. 
Drys med hakket koriander eller mynte og server med couscous, bulgur eller ris.