2 stk lime 
8 skiver bacon 
800 g bagekartofler 
8 træspid 
1 hvidløg 
1 æg 
1 dl fløde 
½ citron 
1 dl olivenolie 
salt og peber 
2 kviste rosmarin 
600 g torskefilet (evt. sej eller kuller)
 
Citronolie: 
Riv skallen af den halve citron i tynde strimler og pres saften henover. 
Rør ca. ½ dl olivenolie i og smag til med salt og peber. 
Lad olien trække 20-30 min. 
Fiskespid: 
Læg træspiddene i koldt vand, mens resten forberedes. 
Skær fisken i store tern og læg dem i en skål. 
Pisk saft af 1 ½ lime, 4 spsk olivenolie, grofthakkede rosmarinblade, salt og peber sammen, hæld det over fisken og lad den marinere ca. 10 min. 
Fordel fisken på de 8 spid og vikl et stykke bacon om – fæstn den i begge ender. 
Steg spiddene på en grill/grillpande til fisken er gennemstegt og baconen gylden.
 
Mos: 
Skræl kartoflerne, skær dem i store tern og kog dem møre i usaltet vand. Pil alle hvidløgsfeddene og kom dem i kartoflerne efter 10 min. kogetid. 
Tag hvidløgsfeddene op og purer dem med en gaffel. 
Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med en elpisker. 
Tilsæt æg, fløde, 2 spsk olivenolie, hvidløgspuré og salt og smag til. 
  
Anretning: Læg en stor skefuld kartoffelmos på den ene side af hver tallerken og 2 spid på den anden. 
Dryp med citronolien og pynt med limebåde skåret af den resterende halve lime. 
Server straks med blandet grøn salat til.