Logo

Linsefrikadeller - Veganer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

250 g røde eller gule linser
8 dl vand
2 finthakkede løg
2 dl sojamælk
2 dl havregryn
3 dl hvedemel
1 spsk tamari (sojasauce)
2 tsk salt
peber og/eller andre krydderier, såsom oregano, stødt kommen, chili, paprika, gurkemeje, karry osv.
(oliven)olie til stegning

Linserne skal være de helt små (split)linser uden skal.

Ideen er nemlig, at linserne skal koge helt ud til en jævn masse.

Det kan de store grønne/brune linser ikke.

De små røde(eller gule) linser fås i de fleste større supermarkeder.
Linserne koges i vandet i ca. 30 minutter, indtil de er kogt helt ud til en jævn masse.

Hæld eventuelt overskydende vand fra bagefter, så der kun er kogte linser tilbage (brug evt. en si).

Løg og krydderier tilsættes, og det køler lidt af.

Nu er ideen så at lave det ligesom frikadeller.

Der tilsættes sojamælk, havregryn og hvedemel (ca. 2 dl havregryn og 3 dl hvedemel, men det kan variere lidt), så massen bliver lidt mere tør.

Advarsel: den skal ikke være alt for tør - den skal faktisk være lidt mere lind end almindelig frikadellefars.

Varm olien op på middel varme, og tag en spiseskefuld af "farsen" og læg den på panden (helst en god teflonpande, for ellers hænger de fast).

Det løber en del ud til siden, men det gør ikke noget.

Fyld panden op med linsefrikadeller.

Det gør ikke noget, at frikadellerne løber lidt sammen - når de begynder at få konsistens kan du skille dem ad igen med en kniv/palette.

Steg til de er gyldne på begge sider.

Frikadellerne ender med at blive ret flade; det er ok.

De er måske lidt svære at lave første gang, men øvelse gør mester.

Man kan tilsætte alt muligt til disse linsefrikadeller, herunder andre typer finthakkede grønsager end løg, eller andre krydderier.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.119 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her