Dressing / marinade	
3-15 Habanero chilier (afhængig af ønsket styrke i saucen) 
2 modne mangofrugter 
4 spsk   brun farin 
4 spsk   hvidvins- eller riseddike 
1 spsk   karrypulver (gerne Madras typen) 
½ spsk   stødt spidskommen 
1 spsk   paprika eller anden mild chilipulver 
½ tsk   salt (eller efter behag) 
1 tsk   friskkværnet sort peber 
1 lime 
1 appelsin 
2 spsk   sennepspulver 
2 dl   vand 
2 tsk   majsstivelse (fx. Maizena) 
Befri chilierne for kerner, frø og stilk og hak dem meget fint. 
Skær frugtkødet fra mangoerne, og hak det fint. 
Pres saften af limen og appelsinen.
Kog eddike og vand op med brun farin, karrypulver, spidskommen, 
paprika, salt, sort peber og sennepspulver. 
Læg de finthakkede chilier og mangofrugten i saucen, og giv den et opkog.  
Smag til med appelsinsaft og lime. 
Purér saucen hvis det er nødvendigt.
Lav en jævning med majstivelsee og giv saucen et opkog for at jævne den. 
Hæld saucen på rene glas, og lad den trække mindst et døgn før anvendelse.
Holder sig ca. 1 år i køleskab.
Tips: En dejlig orange sauce, som giver selv de mest hærdede chili-fans 
varmen indefra. Kan også laves med andre chilier end habaneros, men 
smagsindtrykket bliver noget anderledes.
Serveres for sig selv til fx. dampet fisk, karryretter og grillmad, 
eller blandes i gryderetter, supper eller endog ketchup.
Vigtigt: benyt latex handsker hvis du laver saucen på ægte habanero 
pebre, og pas meget på ikke at få chilisaften på huden! Vask alle 
redskaber grundigt bagefter.